Cabaret - 2012

cabaret-plakatMed en forrygende premiere for fulde huse, der hev 4 stjerner hjem hos Fyens Stiftstidendes anmelder og forestillinger med fyldt sal, kan man kalde Elite Teaters første satsning, med musicalen Cabaret, en succes.

Cabaret har vist sig stadig at være aktuel hos publikum. Historien i Cabaret optegner problematikkerne omkring de politiske skel samfundet sætter i en forandringstid, om at tage stilling eller bare lade stå til. Aktualiteten består formentlig i, at vi stadig ser de samme situationer med stor genkendelighed i verden omkring os. Tør vi stå ved, hvem vi er og tør vi stå op, for det vi tror på imod de større magter – eller skal vi bare læne os tilbage og nyde det sjov, der stadig er?

Lidt om musicalen ”Cabaret”

Handlingen udspiller sig i Berlin 1931, hvor nazismen er begyndt at spire frem fra sidegaderne. Vi følger den amerikanske forfatter ”Cliff Bradshaw”, som tager os med til Berlin, hvor han vil samle inspiration til sin næste roman. Cliff bliver indlogeret hos ”Fräulein Schneider” men skrivearbejdet trækker dog en del ud, for Berlin er et spændene sted og der sker mange andre ting, som fanger hans opmærksomhed. Sammen med Cliff træder vi ind i den berømt Kit Kat Klub, som er et farverigt sted med masser af musik og letpåklædte dansepiger. Her møder vi den lidt skøre ”Konferencier” og den meget charmerene og impulsive ”Sally Bowles”, hvis drøm er at gøre karriere som skuespiller.

Sally og Cliff falder hurtigt i snak, og inden han ser sig om, er hun flyttet ind hos ham. De bliver mere og mere fascineret af hinanden, og vi følger deres forhold udvikle sig både på Kit Kat Klubben og det sted, hvor de bor. Nazismen begynder at tage til, og Berlin bliver et farligere og mindre trygt sted at være.

Med ”Ernst Ludwig” i spidsen stormer nazisterne frem og alting ændre sig, ikke mindst for ”Rudolf Schultz”, som er jøde og kærester med ”Fräulein Schneider”, som ejer det sted, hvor Cliff og Sally bor. Sally bliver gravid, og skal træffe et svært valg om at vinke farvel til Kit Kat Klubben, og drømmen om en skuespillerkarriere. Det kan nok være, at Cliff Bradshaws ophold i Berlin giver ham inspiration til sin roman.

Magasinet som Kit Kat Klub

Cabaret er en flot musical med masser af kulør og spænding. Frække dansere forfører publikum på den charmerende og lidt lumre Kit Kat Klub. Flot og stemningsfyldt musik med klassikere som ”Wilkommen”, ”Mein Herr”, ”Don’t tell Mama”, ”Money money” og selvfølgelig ”Cabaret”.

Vi forvandlede Magasinet til Kit Kat Klub, og skabte et miljø og en stemning, der lugtede af 30’ernes Berlin. Publikum kunbe finde sig til rette ved Kit Kat Klubbens caféborde, som erstattede de forreste stolerækker og indgik i scenografien.