instruktoer 2(Af: Kim Kjærgaard Sørensen) - Mikal Korsgaard (th) og Johan Berg (tv)

 

Ny instruktørduo til fynske Elite Teater

Efter seks succesfulde sæsoner, musicals for fulde huse og en lang række tildelte Musical Awards, viger Lasse Winkler pladsen som instruktør for Elite Teater. - Det er tid til nytænkning, lyder forklaringen. Mikael Korsgaard Larsen og Johan Berg vil i fremtiden instruere de unge talenter på musicalscenen i Odense.

I fremtiden vil to nye ansigter, Mikael Korsgaard Larsen og Johan Berg, stå for at instruere Elite Teaters musicals på Magasinet i Odense. Mikael Korsgaard Larsen og Johan Berg er uddannede fra hhv. Den Danske Scenekunstskole Musicalakademiet i Fredericia og Performing Arts School i Göteborg, The Royal Academy of Music i London. De har begge professionel erfaring som skuespillere og musicalperformere i både ind - og udland, og har undervist og instrueret unge i at lave musicals i diverse amatøropsætninger.

Lasse Winkler, der har været instruktør for teatret siden starten i 2012, vil fortsat være ansvarlig for teatrets kunstneriske ledelse. Han glæder sig over samarbejdet med de to instruktører, hvis første opgave det bliver at være med til at udvælge forestillingen, der skal spilles til oktober:

- Johan og Mikal brænder for opgaven og for at prøve sig selv af som iscenesættere i et miljø som Elite Teater, forklarer Lasse Winkler: De kommer med en utrolig smittende energi og begejstring og supplere hinanden godt rent fagligt. De har begge en baggrund i fynsk amatørteater, så de ved, hvad det handler om, og hvordan det er at medvirke som amatørskuespiller. Med deres professionelle viden og erfaring kan de tilføje noget nyt til Elite Teater, lyder vurderingen.

De to nye instruktører, der blev valgt blandt 25 kompetente ansøgere, glæder sig til at bidrage til visionen om et professionelt og ambitiøst amatørmusicalmiljø i Odense:

- Elite Teater er det gode eksempel på en forening, der tør have store ambitioner og gå efter at udfylde dem. Få amatørteaterforeninger har samme målbevidste indstilling til at lave musicals, forklarer Mikal Korsgaard Larsen og Johan Berg: - Elite Teaters ambition skinner igennem i produktioner og måden, man går til arbejdet. Vi glæder os til at være med til at udvikle teatret og skabe en produktion, hvor fælleskabet står stærkt og hvor de medvirkende kan udvikle sig i trygge og inspirerende rammer, lyder det fra de to instruktører.

Mikal Korsgard Larsen

Bosat i Fredericia, kommer oprindeligt fra Nyborg.
Udannet fra Den Danske Scenekunstskole Musicalakademiet Fredericia
Har medvirket i Odense Teaters opsætning af Spamalot, Fredericias opsætning af SHU-BI-DUA The Musical og pt. medvirkende i teaterets forestilling SEEBACH.

Har tidligere medvirket i amatøropsætninger:
Nyborg Voldspil: Crazy for You, OLIVER!, Narnia, Jagten på den røde tråd
Teategruppen Fidus: Charlie og Chokoladefabrikken, Nordfyns Friluftspil: Atlantis og CHESS, Elite Teaters Spring Awakening samt flere forestillinger Nyborg Ungdomsskoles Rockmusical

Bonus: Mikal er Premierløjtnant og Reserveofficer i Forsvaret

Johan Berg

Bosat i Odense, kommer oprindeligt fra Nordfyn
Udannet fra Performing Arts School i Göteborg og The Royal Academy of Music i London
Har medvirket i Mozart ved VBW på deres Shanghai Tour og Shrek The Musical og REBECCA hos Freilichtspiele Tecklenburg

Tidligere medvirket i amatøropsætninger:
Nyborg Voldspil: Vi maler byen rød, Teatergruppen Fidus: Jesus Christ Superstar, og Troldmanden fra OZ, Nordfynsspillene: Sebastians Klokkeren fra Notre Dame, Skatteøen, Atlantis og Chess.

Bonus: Johan har engang været til VM i Disc Golf og EM i Ultimate Frisbee