Kunstnerisk ledelse - Rock of Ages

KKS 2202

Instruktør: Lasse Winkler

Igen i år er valget af instruktør tilfaldet Lasse Winkler, som har instrueret alle Elite Teaters tidligere forestillinger. De foregående 5 sæsoner har Lasse leveret tilfredsstillende resultater i tråd men Elite Teaters visioner og forventninger. Forestillingerne har været en succes, og derfor er det et naturligt og glædeligt gensyn med ham i rollen instruktør. Lasse er en erfaren instruktør. Han har iscenesat flere end 20 forestillinger, primært musicals og revyer. Lasse holder meget af kombinationen af teater og musik, og når han ikke arbejder på Elite Teaters forestillinger, underviser han i skuespil og er påbegyndt diplom uddannelse i ledelse, kunst & kultur. Lasse har en meget stor passion for talentudvikling på alle niveauer.

KKS 1895

Instruktørassistent: Nikoline Grinsted

For første gang har Elite Teater glæden af at have Nikoline Grinsted med på holdet. Nikoline er instruktørassistent på Rock Of Ages og drømmer om en fremtid inden for teaterverdenen. Hun er netop startet på sit andet sabbatår for at fokusere på teater og dygtiggøre sig selv. Nikoline har igennem mange år selv danset og optrådt i diverse sammenhænge, men nu er hun tilbage, hvor hun helst vil være - bag scenen! Nikoline ved nemlig intet bedre end at være med til at sætte sit præg på teater. Til daglig arbejder Nikoline som pædagogmedhjælper på en specialskole indtil hun starter uddannelse.

 

KKS 9790

Kor- og vocal coach: Vicki Bendahl Schultz

Vicki er uddannet rytmisk sanger fra Syddansk Musikkonservatorium i Odense, og har i mere end to årtier arbejdet aktivt i teaterverden - både på og bagved scenen. I Odense ses Vicki blandt andet som leder af vokalensemblet The Pitchers, og kan ligeledes opleves som solist og kunstnerisk iværksætter - blandt andet i duoen Schultz & Sarbo. Vicki brænder for musikkens indvirkning på de sociale relationer som teater og musical lever på og blomstrer i, og drives af en professionel passion for det ambitiøse amatørteater. Elite Teater er glade for at have hende ombord på holdet bag Rock of Ages.

KKS 2247

Kapelmester: Jakob Bobjerg Nielsen

Det er et glædeligt gensyn for tredje gang med Jakob Bobjerg i årets forestilling. Jakob var også kapelmester på den anmelderroste musical ”Hairspray”, som Elite Teater opførte i 2014 og igen i Catch Me If You Can i 2016 - sidstnævnte blev særligt fremhævet, rost og belønnet med en pris til Fyns Musical Award. Han er uddannet fra Det Danske Musicalakademi 2004, og har både før og efter medvirket i diverse sceneopsætninger og shows. Har han bl.a. komponeret og optrådt for Danmarks Radio og har stået for kor flashmobs i Odense under det Danske Melodi Grand Prix. Herudover har han skrevet, instrueret og varetaget opgaver som kapelmester på utallige musicals, ligesom han selv har medvirket i musicals, men som han selv siger får han mest ud at deltage i den musikalske tilblivelse som orkesterleder og musisk ansvarlig. Til daglig arbejder Jakob som vocal coach, kor-instruktør, pianist og underviser inden for sang og klaver.

 

KKS 2210

Koreograf: Helena Dong

Det har altid ligget i kortene at Helena ville beskæftige sig med dans. I starten som gymnast, men senere i danseoptrin og med koreografier i de forskellige fynske musicals, herunder Nyborg Voldspil, Frøbjerg Festspil, Elite Teater, Odense Musical Teater, Odense Teater og sågar i Cirkus Trapeze. De seneste år har Helena været kvinden bag de flotte koreografier i Foxy Ladies, som sidste år skaffede dem en plads i semifinalen ved “Danmark Har Talent” på TV2. Det er Helenas 6. år som koreograf hos Elite Teater, og hun glæder sig helt vildt til at prøve kræfter med ROCK-genren.

KKS 1903

Scenograf: Heidi Godskesen Rasmussen

Det er Heidis 2. år på Elite Teater, men hendes 1. år som scenograf. Heidi har været scenograf på Fjordagerscenen og Nordfynsspillene, men hun har faktisk også selv stået på scenen i rigtig mange år. Heidi har blandt andet været skuespiller på Nordfynsspillene og på Nedergadeteatret, og så har hun også gået på teaterlinjen på FLOW i Odense. Nu er Heidi igang med at uddanne sig til film- og tvfotograf, hvor hun til hverdag er elev på TVSYD. Grundet hendes arbejdstider er hun nødsaget til at ty til andre arbejdsopgaver på teatret. Derfor har Heidi valgt at udfolde sine kreative tanker og idéer som scenograf.

 

KKS 9776

Produktionsleder: Pia Høg

Pia har været aktiv i teater verdenen i over 30 år , bl.a. på Fjordager scenen - både som instruktør, skuespiller og underviser, samt formand og bestyrelses arbejde. Det bliver Pias 2.år på Eliteteater som produktions leder. Hun elsker at arbejde med teater og se en ide og passionerede mennesker udvikle sig til noget magisk . For Pia er frivillighed en livsstil som hun brænder for, derfor er hun også at finde i mange andre sammenhænge – bl.a. på Odense Sommerrevy. Pia kan næsten ikke vente med at vise Odense by, hvordan man kan fyre den af I musicalen Rock of Ages.

KKS 2253

Hår og make-up: Mie Rosendahl Baertelsen

Mie er garvet når det kommer til Elite Teaters forestillinger. Hun har nemlig været med til at sætte hår og lægge scenemakeup under alle vores forestillinger til dato – og hun elsker det! Mie er uddannet materialist og har herigennem stor erfaringen med makeup. Herudover har hun tidligere haft en fod inden for i frisørfaget. Når Mie ikke arbejder med vores talentfulde cast, læser hun på sundshedspakken på VUC for at læse videre til sygeplejerske.

 

KKS 2222

Forestillingsleder: Signe Mehl Pedersen

I dette års forestilling møder man igen Signe bag scenen som forestillingsleder. Hun startede sidste år ud som en af de frivillige i kostumen, men takkede i opløbsperioden ja til at være forestillingsleder - en opgave som udfordrede hende, men hun klarede det flot. Signe har førhen nydt at være på scenen både i balletopvisninger, Assens Ungdomsskoles musical ‘Charlie’ samt Mulernes Legatskoles opsætning af The Wiz, hvor hun var kor. Efter hendes første år hos Elite Teater har hun dog fået smag for det praktiske bag scenen og har siden arbejdet som regi-runner på TV2 julekander ‘Tinkas Juleeventyr’.

KKS 4094

Regissør: August Vinther Thomsen

August har spillet skuespil i Middelfart Ungdomsskoles musical i 3 år, og derudover var han regissør, for første gang, i Frøbjergs Musicalskoles opsætning af High School Musical i Assens. I sin fritid har han også kæmpe interesse for film, hvor han af og til skriver og instruerer kortfilm. Det glæder August, at kunne få lov til at være med i en musical opført af Elite Teater, og at det så er Rock of Ages, gør det bare endnu større, Han vil gøre sit bedste for at gøre rekvisitterne lige så prangende som musicalen.