![]() |
Johnny JørgensenSanger og sanginstruktør. Han fik sit gennembrud med sangen 'Morgen på Atlantis' i Atlantis på Østre Gasværk i 1994 og har siden sunget overalt i Danmark, både som solist til koncerter og som korsanger for bl.a. Sanne Salomonsen, Stig Rossen, Elaine Page og Nik & Jay. Har deltaget i Dansk Melodi Grand Prix flere gange, både som solist og korsanger. Synger jævnligt kor på de store tegnefilm fra USA som f.eks. Frost og Løvernes Konge. Er korleder for Koret Læderhalsene og sanglærer på Det Danske Musicalakademi i Fredericia. Har de sidste 10 år været en af de mest brugte sanginstruktører på musicals i Danmark, bl.a. på Palsgård Sommerspil og Nyborg Voldspil, og ellers bl.a. 'Skammerens Datter' på Østre Gasværk, 'Cabaret' på Fredericia Teater, 'Shrek' i Forum og 'Hairspray' i Tivoli. "Jeg har set 'Chicago', 'Hairspray' og 'Spring Awakening', og jeg er dybt imponeret over det høje ambitions-niveau, forestillingerne viser. Elite Teater har god smag, masser af talent og fin sans for casting, og min fornemmelse er, at deres instruktørteam er en stor del af deres succes. Jeg er glad for at kunne være ambassadør for noget, der er så solidt." |
![]() |
Rikke LillevangRikke Lillevang studerer på Den Danske Scenekunstskole, Musicalakademiet Fredericia, hvor hun netop har startet sit 3. og sidste år, med at være i scenetjeneste på Det Ny Teater, København, i forestillingen "Anything Goes". Rikke har studeret på Musicalakademiet siden 2014 og har dermed også været i scenetjeneste på Fredericia Teater, i "Shubidua The Musical" på sit 2.år, og modtager derudover daglig undervisning i sang, dans og drama. Før Rikke kom ind på Musicalakademiet medvirkede hun i mange år på forskellige amatørscener på Fyn; blandt andet ved Nyborg Voldspil, Odense Musicalteater, Nordfyns Friluftsspil, Fjordagerscenen og ikke mindst Elite Teater. I 2012 fik Rikke hovedrollen som Sally Bowles, i Elite Teaters aller første opsætning "Cabaret". "Jeg tænker ofte tilbage på tiden ved Elite Teater, på Cabaret med masser af glæde og gode minder. Odense og amatørverdenen er enormt privilegerede at have så kompetente mennesker (bestyrelsen, instruktør, koreograf, kapelmester, scenograf, kostumier, lyd/lys osv osv), der brænder så meget for kulturen, teatret og musicalverden, og for at give sprudlende og nysgerrige talenter lov til - og muligheden for, at arbejde og lege i den kunstneriske verden, med plads til deres passion for at stå på scenen som glade, entusiastiske og ambitiøse amatører. Det er en stor glæde for mig at være ambassadør for Elite Teater." |
![]() |
Jakob RisbroJakob Risbro, samfundsredaktør på TV 2/FYN siden marts 2017. Før det har Jakob været vært og redaktør på DR P4 FYN samt vært og redaktionschef på TV 2/FYN. Jakob er meget teaterinteresseret, ikke mindst fordi Jakobs yngste søn, Noa, er en del af Odenses teaterliv, blandt andet i H.C. Andersen-festspillene i Den Fynske Landsby. Derudover er Jakob storforbruger af Odenses mange kulturtilbud, og holder meget af gå til både koncerter, festivaler og andre kulturelle oplevelser, som Odense og Fyn byder på. ”Elite Teater er en forrygende institution, som bare bobler af talent, engagement og gå-på-mod, og det budskab vil jeg gerne være med til at dele. Det er fantastisk at Odense har Elite Teater, fordi det også kan være et sted, der både tiltrækker og udvikler talenter, som måske senere vælger at gøre det til deres profession”. |
![]() |
Stine MjaalandBaggrund som blandt andet kreativ producer og instruktør hos TV2/Danmark, kreativ direktør hos MaydayFilm A/S samt kreativ konsulent for blandt andre Discovery Channel. Eget firma siden 2011, der leverer reklame- og virksomhedsfilm samt koncept- og idéarbejde. Har leveret film og andet arbejde til blandt andre Lego, Summerbird, Georg Jensen, DR, TV2, Danfoss, Energi Midt, Cleantech, Nationalbanken, FilmFyn og Kræftens Bekæmpelse. Har desuden skrevet, instrueret og produceret mere end 100 afsnit af serien "Forklaring Følger" til Discovery Channel i både Danmark og Norge, og vundet en række internationale priser for TV-promos. Privat: Gift med Frederik Lauesen, tilsammen med 4 børn, bor i Falsled på Sydfyn og er i øvrigt norsk. "Jeg har aldrig - før nu - interesseret mig specifikt for musicals eller teater, men elsker musik og magi, er generelt nysgerrig og bliver lige imponeret hver gang nogen tager ordentligt fat og vil noget med det, de laver. Jeg bliver inspireret og glad af andres virketrang, skaberlyst og talent, og derfor var det overhovedet ikke svært at takke ja til både at få lov at følge Elite Teater, men også at forsøge at bidrage til den gode historie." |
![]() |
Hanne BøgelundJeg anser det som væsentlig for mig som kulturleder i Kunstbygningen Filosoffen, at være medvirkende til, at vi i Odense Kommune har attraktive kulturtilbud til især unge talentfulde mennesker. Passion styrke talent og selvdrift, er nødvendige egenskaber, for at kunne agere i de mange tilbud der er til unge i dag! Efter netop at have overværet en smagsprøve på musicalen ”Rock of Ages” er jeg ikke et´ sekund i tvivl om at Elite Akademiet båret af frivillige engagerede folk, udført at unge mennesker med netop disse egenskaber og ikke mindst kæmpe talenter, er kommet for at blive. Jeg vil med glæde tage imod opfordringer om at være ambassadør for Elite Teateret. |
![]() |
ReneMin baggrund er film, TV og musikken. Arbejder konstant med projektskabelse som udtrykkes i film eller TV-projekter. Til daglig CEO & Founder af produktionsselskaberne STV Production A/S og Mayday Film A/S som ialt er arbejdsplads for ca. 90 engagerede og ambitiøse kolleger. Jeg har arbejdet som producent af TV-programmer siden 1987 og sidder derudover også bl.a. i bestyrelserne for Odense Film Værksted, den regionale filmfond FilmFyn, Filmret ApS, Registration Denmark samt Bayern Auto Group og Egeskov Slot. ” Jeg har sagt ja til at være ambassadør for Elite Teatret fordi jeg generelt støtter om om talentudvikling og er imponeret over musical genren's styrke som scenisk kunst. Og med Elite Teatret har Odense igen fået noget vi kan være stolte af og samles om” |
![]() |
Mads DamsboI Odense arbejder vi på at blive en kulturby, der kan tiltrække gæster fra hele verden. Det gør vi ved at bringe internationale kunstnere til byen og ved at skabe rammer for vores egne talenter. Jeg støtter elite teater som ambassadør fordi, teateret løfter den vigtige opgave at give regionens unge sangere og skuespillere mulighed for at prøve kræfter med de bedste musicals, der er skrevet. |
![]() |
Anette RømerAnette er Chef for Internationale Indkøb på TV 2, en stilling hun tiltrådte I 2007. Ansvarsområdet dækker alle internationalt indkøbte programtitler, som sendes på hovedkanalen TV 2, TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 FRI, TV 2 Sport og platformen TV 2 Play. Som det populært kan formuleres: ’alt det med undertekster’. Området omfatter alle genrer: film, dramaserier, dokumentarer, underholdning, musik og livsstil. Desuden er teamet ansvarligt for al research og forhandling af formater/koncepter fra udlandet – titler, som for eksempel ’Vild Med Dans’ eller ’Stupid Man, Smart Phone’, hvor et udenlandsk forlæg versioneres til dansk. Anette Rømer er en af TV 2s pionerer, idet hun blev ansat som én af de allerførste, og var med da stationen brød monopolet på TV i Danmark i 1988. I de første to årtier var Anette Rømer danskproducerende redaktør, først indenfor fakta, fra 1992 som ansvarlig for TV 2s underholdningsprofil herunder også mange titler indenfor danske livsstilsprogrammer. Anette Rømer er cand.phil. i engelsk fra SDU med en guldmedaljeafhandling om teatret på Shakespeares tid. Anette Rømer er bestyrelsesmedlem i Odense Filmværksted og medlem af Drama Advisory Board under Reed Midem, organisationen bag bl.a. tv-messerne i Cannes. ”Det er en stor fornøjelse, at være blevet tilbudt ambassadørrollen for Elite Teater, og jeg vil elske at være med til at udbrede kendskabet til stedet. Odense og Fyn er inde i en positiv udvikling, og det gælder om at få talentmassen op til overfladen. Musicalgenren stor-hitter hos publikum, så jeg støtter med glæde et projekt, der giver potentielle nye stjerner en scene, at udfolde sig på”. |
![]() |
Tine Gudrun Petersen"Jeg har selv spillet amatørmusicals i mange, mange år, og jeg elsker genren. Musical er for hele familien. Musik, sang, dans, og smukkke kostumer trandenscerer sprog, alder, og sociale klasser. Det er så relatérbart. Elite Teater er leverandører af noget af det bedste musicalteater for amatører jeg har set i Danmark, og som en meget stolt ambassadør, glæder jeg mig helt vildt til at tage min datter med ind til en imponerende musikalsk, flot, og dramatisk oplevelse" |










