Kunstnerisk ledelse - Hairspray

KKS 7357

Lasse Winkler – Instruktør

Det er tredje år i træk, at Lasse er instruktør på Elite Teaters årlige forestilling. Lasse har efterhånden en del erfaring som sceneinstruktør og har med de foregående opsætninger leveret yderst tilfredsstillende og flotte anmelderroste forestillinger i god tråd med Elite Teaters værdier. På trods af at det kun er Lasses tredje år som instruktør, kan han skrive over 9 forestillinger og 3 revyer på sit CV. I år hedder forestillingen ”Hairspray” og stilen bliver lidt anderledes, end hvad Elite Teater tidligere har opsat. Det er en meget humoristisk forestillingen og det er en genrer Lasse føler sig godt hjemme i.

KKS 7323

Julie Elbrønd Strange – Vocal coach og korleder

Det er anden gang, at Julie er med som korleder i Elite Teaters årlige forestilling. Julie har arbejdet meget på scenen og gør det stadig, men er inden for de sidste 4 år begyndt at arbejde mere som korleder. Julie studerer på Syddansk Musikkonservatorium i Odense på komponistlinjen og har også skrevet en lille musikdramatisk forestilling, der blev sat op på Scenoskopfestivalen 2013. Julies seneste forestilling var ”Vi Maler Byen Rød” med Frøbjerg Ungdomsmusical i marts i år, der høstede fine roser for sangen. Julie er selv aktuel som Elisabeth Friis i Frøbjerg Festspils opsætning af ”Matador” til sommer.

 

Jakob Bobjerg Nielsen - Kapelmester

Jakob er uddannet fra Det Danske Musicalakademi 2004 og har siden undervist i rytmisk sang og klaver, dirigeret diverse musicals og musikforestillinger, samt arbejdet som Vocal coach og arbejdet som skuespiller i film og diverse andet. Jakob har komponeret og korarrangeret til forskellige begivenheder, som f.eks. DR's 11. Time og for nyligt Odenses fejring af Dansk Melodi Grand Prix.

KKS 7394

Helena Dong – Koreograf

Igen i år har Helena fået tjansen som koreograf hos Elite Teater. Helena har de foregående to år lavet forførende, energiske og temperamentsfulde koreografier til forestillingerne ”Cabaret” og ”Spring Awakening”, der begge fik mange rosende ord af pressen. Helena har alene i dette år været koreograf eller danser på 5 andre opsætninger. Senest på musicalen ”Rent” og som både koreograf og danser i HCA- festivalens Kabaret-show ”Lattergalen”, sammen med bl.a. Trine Gadeberg, Thomas Mørk og Lars Arvad. Helena er desuden anfører i dansegruppen ”Foxy Ladies”.

 

KKS 7340

Lise Søllested – Kostumier

Lise har mange års erfaring som autodidakt, freelance kostumedesigner inden for bl.a. teater og revy. Hun er en kreativ ildsjæl, der brænder for det projekt, hun er midt i, og hun tager med kyshånd og ophøjet ro imod nye kreative udfordringer. Lise var også kostumedesigner på Elite Teaters to foregående forestillinger

KKS 7434

Michael Eglin – Lyd & lys

Michael Eglin arbejder til dagligt som lyd- og lystekniker på Magasinet. Han har ligeledes sit eget firma, MIC Productions, der har lavet lyd og lys til et utal af forestillinger rundt omkring i Danmark. Derudover arbejder han også som scenograf på Odense Vinterrevy. Michael var også lysdesigner på Elite Teaters forestilling Cabaret og Spring Awakening.

 

KKS 9673

Eva Egebjerg Pasgaard – PR

 

KKS 9684

Gitte Davidsen – Produktionsleder

 

 

KKS 9698

Anne Rahbek Petersen – PR