Om Hairspray

 

hairspray-logo

 

Tid:
23. oktober, kl 20.00 (Premiere)
24. oktober, kl. 20.00
25. oktober, kl. 20.00
26. oktober, kl. 15.00
28. oktober, kl. 20.00
29. oktober, kl. 20.00
30. oktober, kl. 20.00
31. oktober, kl. 20.00

Sted: Magasinet

Pris: DKK 195,00

 

Da denne forestillingen i 2003 blev opsat på Broadway, vandt den 8 Tony Awards, og Elite Teater føler det som en stor ære, at vi - som et forholdsvis nyt teater - har fået muligheden for at opføre denne energifyldte musical, som de første i Danmark. Det er en musical, der er fyldt med energi, humor og musik man ikke kan sidde stille til.

Historien udspiller sig i de glade 60'er i byen Baltimore i det østlige USA. Højt opsat hår og pastelfarver fylder gadebilledet, og farvefjernsynet har så småt fundet deres vej ind i de amerikaske hjem. På skærmen kan man se den veloplagte studievært Corny Collins i et meget populært danseshow, som alle teenagere er helt besat af. Showets største fan er den lidt buttede Tracy Turnblad, hvis største drøm er engang at optræde i det berømte danseshow. Tracy bor sammen med sin mor, Edna, der ikke har været uden for en dør siden 40'erne og sin lidt skøre far Wilbur. Tracy og hendes fjollede veninde, Penny, beslutter at tage til audition på showet, men her er alt ikke så rosenrødt som på tv. De møder den arrogante og selvoptaget Velma, der er producer på showet og hendes datter Amber, der er danser i showet, og som er en tro kopi af moren. Tracy får ikke mulighed for at vise, hvad hun kan, da hun grundet sin figur og holdninger med det samme bliver ydmyget og afvist. Inden hun nedtrykt forlader showet, støder hun ind i den flotte og meget eftertragtede fyr, Link, som hun i forvejen er vildt forelsket i. Tracy opgiver ikke og hun møder tilfældigt til eftersidning i skolen Seaweed, der er mørkhudet og har en helt speciel dansestil, som Tracy er vild med og hurtigt lærer. Det lykkedes hende efterfølgende at blive optaget i "The Corny Collins Show", hvor hun igen støder på Link, som også begynder at få øjnene op for den nye pige på holdet. Tv showet gør stor forskel på hvide og mørke, da alle danserne skal være hvide, med den undtagelse, at en gang om måneden er der "Negerdag". Det vil Tracy gerne gøre op med, da hun ikke mener folk skal skelnes på deres hudfarve. Sammen med Seaweed, Penny, mor-Edna og en masse andre tager de kampen op mod undertrykkelse.