Kalder alle talenter

Efter sidste års kæmpesucces ”Contact” står Elite Teater igen i år klar med et brag af en koncert – denne gang under titlen ”Jukebox”. I den kommende weekend afholdes der audition til castet.

Castet, der skal formidle koncerten, kommer til at bestå af velsyngende talenter, som bakkes op af et 7-mandsorkester. ”Jukebox” opføres fra den 28.-30. oktober på Magasinet i Odense, hvor det både vil være muligt at komme til eftermiddags- og aftenforestillinger (a 2 timers varighed).

Hvem kender ikke fornemmelsen af mønten der klinger i jukeboxen, og ud strømmer både velkendte og ukendte numre, alt afhængig af hvem der smed mønten i. Vi har brug for unge talenter, som kan bibringe lige præcis den stemning som en Jukebox giver. Som kan invitere publikum på en spændende rejse, der inspirerer, sætter aftryk og introducerer os til, hvad musical genren kan.

Til efteråret slår Elite Teater atter dørene op for fantastiske musikoplevelser på Magasinet i Odense. Koncerten ”Jukebox” sætter fokus på en helt særlig genre inden for musical, hvor et flertal af sangene er velkendte, populære sange, som du måske har hørt i radioen. Du kan derfor glæde dig til at opleve de elskede klassikere fra Mamma Mia, velkendte Alanis Morissette-numre fra den helt nye musical Jagged Little Pill, melodiske rock-sange fra American Idiot og store hits fra Moulin Rouge. Kort sagt, et potpourri af sange, du allerede kender og elsker, og nye sange, du kan forelske dig i.

Optagelsesprøven bliver afholdt den 15. august hos FORA/1748 i Odense, så har du en performer gemt i maven, kan du tilmelde dig her