Klar til at vække foråret

kunst-ledese-spring

Den kunstneriske ledelse, der til oktober skal vække forestillingen "Spring Awakening" til live for Elite Teater er fundet. Det er en blanding af gamle kendinge og nyt blod, der skal styre slagets gang, når den Tony-vindende Broadway musical for første gang sættes op i Skandinavien af et ikke professionelt teater.

I oktober 2012 opsatte Elite Teater musicalen "Cabaret", der i Fyens Stiftstidendes anmeldelse høstede 4 stjerner. Derfor var der oplagt for bestyrelsen at hyre teamet "Winkler & Dong" til igen at sætte bevægelse og liv til teaterets anden forestilling. Således bliver det Lasse Winkler, der skal instuere skuespillerne i Steven Saters stykke og Helena Dong, der skal sætte koreografi til Duncan Sheiks smukke sange, der bevæger sig i genren mellem jazz, eksperimentel rock og musical.

julie-nyhedTil at holde styr på orkesteret og de mange korstykker, er der denne gang valgt et nyt skud på stammen i form af Julie Elbrønd Strange. Julie er uddannet bachelor fra Syddansk Musikkonservatorium med højeste karakter, og har i sit bachelorprojekt arbejdet med den type af musik Spring Awakning balancerer sig mellem. Det er ikke nyt for Julie at stå i spidsen for kor og orkester. Hun har igennem flere år undervist i børne- og ungdomskor hos Teaterskolen Toppen, hvor hun også fungerer som lærer for musicalholdet. Julie har også selv stået på scenen i forskellige forestillinger, blandt andet som Anita i West Side Story og Rizzo i Grease, men i de seneste år har hun arbejdet mere som kor- og sanginstruktør på diverse forestillinger. Derudover har Julie også selv skrevet en musical, der sættes op på teaterfestivallen Scenoskop til april. Det bliver derfor ikke en uvant post for Julie, når hun skal styre musikken for Elite Teaters opsætning af Spring Awakening.

Om det nye valg af Julie Elbrønd Strange udtaler teaterets formand Danny Bærtelsen:

"Julie har allerede i sin egen musiske færd den her genre inde på livet, som vi møder i Spring Awakening, og det betyder meget for bestyrelsen at vide, at den person der er ansvarlig for at de her fantastiske og dramatiske musikstykker og ikke mindst flerstemmige korsatser, kan give musiknumrene det liv, de fortjener, og det føler vi os trygge ved og overbeviste om, at Julie Strange er den rette til".

Også kvinden der sidste år vandt prisen for "Årets Elite Ånd", Lise Søllested, er ansat på forestillingen Spring Awakening som kostumier.

Forår i Operaen

Omgivelserne for Spring Awakening bliver også anderledes, da den opføres på Den Fynske Opera.

"Den Fynske Opera kan med sit blackbox rum skabe nogle spændende og rigtige rammer for Spring Awakening, og det er vigtigt, at man sætte de rigtige præmisser for en forestilling. Rummet indbyder til intensitet og selv de bagerste i salen vil føle, de er med helt fremme. Som instruktør ser jeg mange muligheder både i opsætningen og i kontakten til publikum ved at lade en musical som Spring Awakening udfolde sig på Operaen, og jeg synes, det er spændende at skulle spille et nyt sted. Den Fynske Opera har taget rigtig godt imod os, så vi ser frem til at få en verden med vores forestilling nede hos dem", udtaler instruktør Lasse Winkler om valget af Den Fynske Opera.

Spring Awakening spiller på Den Fynske Opera fra 24. oktober – 2. november.